
Sydsjælland og Lolland-Falsters politi er i øjeblikket til stede på Tietgensvej i Nakskov i forbindelse med brand i Nakskov sukkerfabrik. Branden udvikler kraftig røg som blæser mod vest. Opholder man sig i området skal man søge ud af røgfanen og inden for og lukke døre/vinduer.
Opdatering
Politiet er færdige på stedet, men slukningsarbejdet pågår stadig ved brandvæsnet. Respektere venligst deres anvisninger for færdslen på stedet. Man kan færdes i området, men skal fortsat være opmærksom på ikke at opholde sig i røgfanen.