24 årig sigtet for bedrageri mod ældre person

Med gode vidnebeskrivelser og foto af en nummerplade lykkedes det onsdag aften politiet at anholde en formodet gerningsmand til flere forhold af bedrageri. Han fremstilles i dag i grundlovsforhør.

En opmærksom borger tog onsdag billede af en mistænkelig bil i et område i Jels, og det var afgørende for, at politiet senere kunne anholde og sigte en 24-årig mand for bedrageri. 
Bedrageriet skete på den måde, som desværre bliver udført overfor flere ældre personer. Denne gang gik det ud over en ældre mand i Jels, som onsdag blev ringet op af en person, som udgav sig for at være fra banken. Personen fortalte, at banken havde brug for personens hævekort og kode, da der var virus i det. Efterfølgende ankom en person til adressen i bil og franarrede manden både hævekort og pinkode, ligesom personen franarrede manden et beløb i kontanter. Han kørte efterfølgende derfra, og senere blev der hævet på kortet.  

Men heldigvis havde flere i området været opmærksomme og kunne give signalement af den formodede gerningsmand, ligesom en borger havde fundet mandens adfærd og bil så mistænkelig, at han havde taget et billede af bilen – inklusiv nummerpladen. 
Derfor kunne Syd- og Sønderjyllands Politi hurtigt efterlyse den pågældende bil. Den blev senere på aftenen med hjælp fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi standset, og den 24-årige fører af bilen blev anholdt. I bilen fandt politiet et større kontantbeløb, smykker samt et hævekort, som tilhører den ældre mand i Jels. 
Den 24-årige mand fremstilles i dag klokken 12.30 i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. 

”Borgernes hjælp er afgørende i denne situation. Flere var opmærksomme på den mistænkelige adfærd ud for adressen, og en borger tog et billede, så vi kunne arbejde videre med en nummerplade. Vores efterforskning blev på den måde hjulpet hurtigt på vej, så vores kolleger på Sjælland kunne i aftes anholde en formodet gerningsperson”, siger politikommissær Dennis André Holst, Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Under efterforskningen har Syd- og Sønderjyllands Politi kunnet koble den nu anholdte mand til yderligere bedragerier. Han fremstilles derfor i retten sigtet for flere forhold. 

Anklagemyndigheden forventer at begære lukkede døre af hensyn til, at en eller flere formodede medgerningsmænd fortsat er på fri fod. 

Foto – arkiv

Kilde – Politi.dk

Tekst – Politi.dk

  • Relaterede Artikler

    Færdselsuheld på Nørregade i Horsens

    Sydøstjyllands Politi blev søndag aften omkring klokken 22 Kaldt til et færdselsuheld på Nørregade i Horsens hvor en personbil er kørt ind i en lygtepæl og et vejskilt J.E.T-FOTO,S udsendte…

    Brandvæsnet Kaldt til brand på Skolegade i Horsens

    Sydøstjyllands brandvæsen station Horsens blev søndag aften klokken 19:52 Kald til brand i container på Skolegade i Horsens. ved brandvæsenets ankomst påbegyndte brandvæsnet slukningsarbejdet og fik slukket branden hurtigt.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Du gik glip af

    Færdselsuheld på Nørregade i Horsens

    Færdselsuheld på Nørregade i Horsens

    Brandvæsnet Kaldt til brand på Skolegade i Horsens

    Brandvæsnet Kaldt til brand på Skolegade i Horsens

    Regeringen fjerner krav om afgangstid for brandberedskaber

    Regeringen fjerner krav om afgangstid for brandberedskaber

    Brandvæsenet var til stede på Engvangen i Lund

    Brandvæsenet var til stede på Engvangen i Lund

    Ekspert advarer mod at fjerne femminutterskravet “Borgerne risikerer langsommere hjælp ved brande”

    Ekspert advarer mod at fjerne femminutterskravet “Borgerne risikerer langsommere hjælp ved brande”

    Brandvæsenet kaldt til brand i skraldespand

    Brandvæsenet kaldt til brand i skraldespand

    Brandvæsenet kaldt til færdselsuheld på rute 13 ved Tørring

    Brandvæsenet kaldt til færdselsuheld på rute 13 ved Tørring

    Brandvæsenet kaldt til brand ved Horsens havn

    Brandvæsenet kaldt til brand ved Horsens havn

    Brandvæsenet kaldt til brand i affaldscontainer

    Brandvæsenet kaldt til brand i affaldscontainer

    Brandvæsenet Kaldt til eftersyn i Brædstrup

    Brandvæsenet Kaldt til eftersyn i Brædstrup