
Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en ung mand, der er mistænkt for at have slået en 52-årig mand den 29.december i Holstebro.
Omkring klokken 02.30 natten mellem lørdag den 28. og søndag den 29. december 2024 blev en 52-årig mand slået i ansigtet af en ukendt gerningsmand. Det skete ud for Skovgyden 3 i Holstebro midtby. Herefter gik gerningsmanden i nordlig retning mod Østergade og fortsatte dernæst i østlig retning ned mod diskoteket East End.
Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu et billede af den mistænkte i håbet om, at offentligheden kan hjælpe med at finde frem til, hvem manden er.
Samtidig vil politiet meget gerne tale med vidner til episoden. Har du set eller hørt noget, eller kan du på anden vis hjælpe med opklaring af sagen, så ring til Midt- og Vestjyllands Politi på 114.
Gerningsmanden beskrives som:
Beskrivelsen er fjernet da man har fundet gerningsmanden.
Tak for hjælpen.