Efterlyst pige fundet i Ungarn

Den 15-årige pige, der tirsdag morgen forlod sin bopæl i Hedensted, er torsdag blevet fundet i Ungarn.

Pigen blev torsdag eftermiddag fundet i live på en lokalitet i Ungarn efter et samarbejde mellem ungarsk politi, Europol og Sydøstjyllands Politi. Pigens familie er blevet orienteret, og der arbejdes nu på at få hende hjem til Danmark.

Sydøstjyllands Politi undersøger nu, om der er begået et strafbart forhold i forbindelse med hendes forsvinden.

“Vi er meget lettede over, at den forsvundne pige er fundet i live. Vores fokus er nu at få hende sikkert hjem til Danmark. Samtidig fortsætter vi efterforskningen i et samarbejde med ungarsk politi og Europol for at klarlægge sagens nærmere omstændigheder,” siger vicepolitiinspektør Christian Skyt, Sydøstjyllands Politi.

Af hensyn til den igangværende efterforskning samt pigen og hendes familie har Sydøstjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om hverken sagen eller hendes tilstand. Sydøstjyllands Politi vil fredag udsende en pressemeddelelse med en aktuel status på sagen.

Sydøstjyllands Politi vil gerne takke de mange borgere og medier, der har hjulpet med at dele efterlysninger, billeder og oplysninger i sagen. Samtidig anmoder vi om, at oplysninger og billeder af pigen fjernes fra sociale medier og andre platforme, hvor de er blevet delt.

Kilde Sydøstjyllands Politi

  • Relaterede Artikler

    Brandvæsenet kalt til brand i et hus i Søvind

    Sydøstjyllands Brandvæsen station Horsens blev Mandag aften klokken…

    Brandvæsenet kaldt til brand på en mark ved Skanderborg

    Østjyllands Brandvæsen blev klokken 19:15 søndag aften kaldt…

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Du gik glip af

    Togdrift indstillet ved Kolding grundet personpåkørsel

    Togdrift indstillet ved Kolding grundet personpåkørsel

    Lejlighedsbrand i Brabrand efterforskes som påsat

    Lejlighedsbrand i Brabrand efterforskes som påsat

    Efterlyst pige fundet i Ungarn

    Efterlyst pige fundet i Ungarn

    Markbrand ved Odder

    Markbrand ved Odder

    Brandvæsenet kalt til brand i et hus i Søvind

    Brandvæsenet kalt til brand i et hus i Søvind

    Brand i lastbil trailer nær Løsning

    Brand i lastbil trailer nær Løsning

    Brandvæsnet kaldt til eftersyn i Randers

    Brandvæsnet kaldt til eftersyn i Randers