Større beredskabsøvelse omkring Skørping

Myndighederne afholder torsdag den 5. marts 2026 en større beredskabsøvelse i og omkring Skørping. Øvelsen, benævnt Øvelse Tordenskjold, foregår i dagtimerne i tidsrummet cirka klokken. 10-16.

Det er Nordjyllands Politi, der sammen med Region Nordjylland, Beredskabsstyrelsen, Nordjyllands Beredskab og Hjemmeværnet afholder øvelsen, der har til formål at træne beredskabets parathed og evne til at håndtere en større uvarslet hændelse.

Øvelsesleder Morten Haack, der til dagligt er indsatsleder ved Nordjyllands Politi, oplyser, at selve scenariet er hemmeligt, af hensynet til øvelsestagernes optimale læring. Han kan derfor ikke udtale sig om øvelsens konkrete indhold, men han oplyser:

”Vi vil være synligt til stede i Skørping og omegn, og der vil eksempelvis være en del udrykningskøretøjer, som skal frem til stedet hvor øvelsen afvikles, og der vil kunne høres lyd fra afskydning af løs ammunition.

Vi håber i denne anledning på borgernes forståelse for de trafikforstyrrelser, der kan være som følge af øvelsesaktiviteterne. Der bliver lavet nogle mindre omkørsler, og Hjemmeværnet er til stede i området for at dirigere trafikken, så den forløber så smidigt som muligt. Jeg vil opfordre til, at man følger og respekterer Hjemmeværnets anvisninger. Øvelser som denne er vigtige at afholde, så vi er knivskarpe på vores kompetencer den dag, det er alvor.”


Højt prioriteret

Der ventes en del fiktive tilskadekomster i forbindelse med øvelsen, hvorfor blandt andet Sundhedsberedskabet/Den Præhospitale Virksomhed ved Region Nordjylland er aktiveret.

Og Anders Højen fra Sundhedsberedskabet ved Region Nordjylland udtaler om øvelsen:

”Vi uddanner løbende vores personale i Den Præhospitale Virksomhed, men øvelser af denne størrelse har vi kun fire af årligt. Derfor har de høj prioritet for os, da samarbejdet mellem Politi, Brand, Sund og Beredskabsstyrelsen er essentielt for at redde så mange liv som muligt, hvis katastrofen en dag indtræffer”.


Mange deltagere

Der deltager et større antal personer i øvelsen i form af øvelsestagere, figuranter, statister, øvelsesledelse, observatører, m.m. hvorfor myndighederne de fleste af dagtimerne vil være meget synlige i området.

Øvelsen forløber fra kl. 10 – 16 torsdag den 5. marts 2026; og erfaringerne fra øvelsen opsamles efterfølgende, så myndighederne løbende kan forbedre deres beredskabsindsats. Til gavn for trygheden og sikkerheden.

Kilde politi dk

Billede M.P FOTO arkiv

  • Relaterede Artikler

    Togdrift indstillet ved Kolding grundet personpåkørsel

    Sydøstjyllands Politi og brandvæsen samt redning er som…

    Lejlighedsbrand i Brabrand efterforskes som påsat

    Østjyllands Politi modtog natten til mandag en anmeldelse…

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Du gik glip af

    Togdrift indstillet ved Kolding grundet personpåkørsel

    Togdrift indstillet ved Kolding grundet personpåkørsel

    Lejlighedsbrand i Brabrand efterforskes som påsat

    Lejlighedsbrand i Brabrand efterforskes som påsat

    Efterlyst pige fundet i Ungarn

    Efterlyst pige fundet i Ungarn

    Markbrand ved Odder

    Markbrand ved Odder

    Brandvæsenet kalt til brand i et hus i Søvind

    Brandvæsenet kalt til brand i et hus i Søvind

    Brand i lastbil trailer nær Løsning

    Brand i lastbil trailer nær Løsning

    Brandvæsnet kaldt til eftersyn i Randers

    Brandvæsnet kaldt til eftersyn i Randers