13-årig udsat for to overfald: Otte unge mistænkt i sagen

Københavns Politi rettede mandag henvendelse til otte unge personer i alderen 13-16 år, der alle er mistænkte for to grove overfald på en 13-årig dreng tilbage i januar.


Efter længere tids efterforskning rettede Københavns Politi mandag henvendelse til otte unge personer i alderen 13-16 år. De otte unge er alle mistænkte for at have overfaldet en 13-årig dreng fredag den 9. januar 2026.

Den 13-årige blev først overfaldet af en gruppe på fem unge på Nørrebro, og senere på aftenen blev han endnu en gang overfaldet af en gruppe på tre unge på Frederiksberg. Det er politiets umiddelbare vurdering, at der er en relation mellem den 13-årige og de mistænkte.

”Det er to særdeles grove overfald på en ung dreng, hvilket vi naturligvis ikke kan og vil acceptere. Vi har haft en større, koordineret efterforskning, der har gjort, at vi mandag kunne tilbageholde og anholde de otte unge personer.

Vi vil gerne sende et klart signal om, at det er helt og aldeles uacceptabelt, at andre unge mennesker ikke kan færdes trygt i byen,” siger vicepolitiinspektør i Københavns Politi, Peter Kamp.

Politiets indsats fandt sted på flere adresser i København og på Sjælland. Tre af personerne, der er 15 og 16 år, blev desuden sigtet for besiddelse og videresalg af kokain og MDMA.

De blev alle tre fremstillet i grundlovsforhør tirsdag eftermiddag og blev varetægtsfængslet i 27 dage. 

De fem andre unge, der er under den kriminelle lavalder, vil alle få deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, da den ikke kan prøves ved en domstol på grund af deres unge alder.

De er dermed ikke sigtet i sagen, men stadig mistænkt for de grove overfald.

Kilde politi dk

Billede arkiv

  • Relaterede Artikler

    Brandvæsenet kaldt til brand i nogle skrotbiler i Tørring

    Sydøstjyllands brandvæsen Station Tørring blev natten til søndag…

    Voldsom brand i et hus i Næstved

    Midt og Sydsjællands Brandvæsen station Næstved samt Beredskabsstyrelsen…

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Du gik glip af

    Brandvæsenet kaldt til brand i nogle skrotbiler i Tørring

    Brandvæsenet kaldt til brand i nogle skrotbiler i Tørring

    Voldsom brand i et hus i Næstved

    Voldsom brand i et hus i Næstved

    Politiet efterlyser Kristo der sidst har opholdt sig i Aalborg

    Politiet efterlyser Kristo der sidst har opholdt sig i Aalborg

    Tre anholdt på banegården i Næstved

    Tre anholdt på banegården i Næstved

    Fyns Politi efterlyser fortsat vidner og video i sag om voldtægt

    Fyns Politi efterlyser fortsat vidner og video i sag om voldtægt

    Brandvæsnet Kaldt til mindre forurening i Træden ved Brædstrup

    Brandvæsnet Kaldt til mindre forurening i Træden ved Brædstrup

    Brandvæsenet kaldt til brand i en kælder på Østre Ringvej i Næstved

    Brandvæsenet kaldt til brand i en kælder på Østre Ringvej i Næstved