Sydøstjyllands Politi fraråder alt unødig kørsel i Skanderborg Kommune

Der er sne- og isglatte veje mange steder i Sydøstjylland. Derfor fraråder Sydøstjyllands Politi al unødig udkørsel i Skanderborg Kommune.

Samtidig opfordrer politiet og de øvrige myndigheder, der er en del af Det Lokale Beredskab i Sydøstjylland, til, at man overvejer, om det er nødvendigt at køre ud i trafikken fredag morgen.

”Der er sne- og isglat mange steder i Sydøstjylland, og derfor ser vi gerne, at man overvejer at arbejde hjemme i dag, hvis man bor eller arbejder i Sydøstjylland. Og for Skanderborg Kommune, der lige nu er hårdest ramt, fraråder vi al unødig udkørsel” siger politiinspektør Kristian Juliussen fra Sydøstjyllands Politi.

Mindre veje rundt om i Sydøstjylland kan være helt eller delvist lukkede for trafik grundet vejret.

Hvis du skal nordpå, skal du også være opmærksom på, at Østjyllands Politi fraråder al unødig udkørsel på grund af meget glatte veje og udfordringer med fremkommeligheden. Østjyllands politikreds grænser op til Sydøstjyllands politikreds ved Skanderborg Kommune og Horsens Kommune.

Sydøstjyllands politikreds består af Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Fredericia og Kolding kommuner.

Du kan følge med i trafiksituationen på trafikinfo.dk og følge myndighedernes anbefalinger på politi.dk.

Hvis du skal ud i trafikken, så husk de gode råd:
• Kør hjemmefra i god tid
• Hold ekstra afstand til den forankørende
• Tilpas din hastighed efter forholdene
• Sørg for, at der er rigeligt brændstof eller strøm på bilen
• Husk egnede dæk
• Vis hensyn til rednings- og servicekøretøjer, så de kan komme frem
• Husk at medbringe overtøj samt telefon, isskraber, refleksveste, sneskovl, tæppe, mad og drikke og evt. medicin.

Kilde politi dk

Billede Sydøstjyllands Politi

  • Relaterede Artikler

    Togdrift indstillet ved Kolding grundet personpåkørsel

    Sydøstjyllands Politi og brandvæsen samt redning er som…

    Lejlighedsbrand i Brabrand efterforskes som påsat

    Østjyllands Politi modtog natten til mandag en anmeldelse…

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Du gik glip af

    Togdrift indstillet ved Kolding grundet personpåkørsel

    Togdrift indstillet ved Kolding grundet personpåkørsel

    Lejlighedsbrand i Brabrand efterforskes som påsat

    Lejlighedsbrand i Brabrand efterforskes som påsat

    Efterlyst pige fundet i Ungarn

    Efterlyst pige fundet i Ungarn

    Markbrand ved Odder

    Markbrand ved Odder

    Brandvæsenet kalt til brand i et hus i Søvind

    Brandvæsenet kalt til brand i et hus i Søvind

    Brand i lastbil trailer nær Løsning

    Brand i lastbil trailer nær Løsning

    Brandvæsnet kaldt til eftersyn i Randers

    Brandvæsnet kaldt til eftersyn i Randers