Bilister svindles af falsk auto-hjælp

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer nu bilisterne til at være opmærksomme på, at de ikke bliver snydt af autohjælpsfirma.
I flere tilfælde har Midt- og Vestsjællands Politi nu modtage anmeldelser fra bilister, der har haft et uheld med deres bil og som i den forbindelse har haft brug for at bestille autohjælp.

“Vi kan konstatere, at det lykkes svindlerne at få nys om, at der er bestilt en autohjælp. De når så at sende deres egen ladvogn frem til stedet, hvor bilisten jo så tror, at der er tale om den autohjælp, som vedkommende har bestilt gennem sit forsikringsselskab”, siger politikommissær Bjarke Thanning.

Det falske autohjælps-firma ender så med at opkræve penge kontant for at kunden kan få sin bil tilbage eller for at få den kørt hen til det rette værksted.

I nogle af sagerne har de intetanende bilister selv bestilt autohjælpsfirmaet gennem en hjemmeside, der til forveksling minder om et af de store forsikringsselskaber.

“Vi har indtil nu modtaget i alt fem anmeldelser. Vi har sigtet tre personer i sagen, men kan konstatere, at svindlerne åbenbart fortsætter deres forsøg på at narre de uheldige bilister. Derfor er vi pt. i gang med en efterforskning, hvor vi er i dialog med både forsikringsselskaber og autohjælps-firmaer for at opklare, hvordan svindlen egentligt finder sted”, siger Bjarke Thanning.

De tre af sagerne er fra Odsherred, mens de øvrige to anmeldelser er fra hhv. Ringsted og Køge.

“Det bedste råd vi lige nu kan give nødstedte bilister er, at de skal sikre sig, at den kranvogn, der kommer frem, nu også er bestilt gennem deres eget forsikringsselskab og hvis man er det mindste i tvivl, så må man kontakte forsikringsselskabet og høre, hvilket autohjælps-firma, der er bestilt til turen”, siger Bjarke Thanning.

Han opfordrer samtidigt andre bilister, der har været udsat for noget lignende, til at melde det til politiet, hvis man ikke allerede har gjort det.

Kilde politi dk

  • Relaterede Artikler

    Togdrift indstillet ved Kolding grundet personpåkørsel

    Sydøstjyllands Politi og brandvæsen samt redning er som…

    Lejlighedsbrand i Brabrand efterforskes som påsat

    Østjyllands Politi modtog natten til mandag en anmeldelse…

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Du gik glip af

    Togdrift indstillet ved Kolding grundet personpåkørsel

    Togdrift indstillet ved Kolding grundet personpåkørsel

    Lejlighedsbrand i Brabrand efterforskes som påsat

    Lejlighedsbrand i Brabrand efterforskes som påsat

    Efterlyst pige fundet i Ungarn

    Efterlyst pige fundet i Ungarn

    Markbrand ved Odder

    Markbrand ved Odder

    Brandvæsenet kalt til brand i et hus i Søvind

    Brandvæsenet kalt til brand i et hus i Søvind

    Brand i lastbil trailer nær Løsning

    Brand i lastbil trailer nær Løsning

    Brandvæsnet kaldt til eftersyn i Randers

    Brandvæsnet kaldt til eftersyn i Randers