Dødfunden kvinde fortsat ikke identificeret

Onsdag eftermiddag den 22. januar 2025 blev en ældre kvinde fundet død på en mark i Thy. Hvem kvinden er, er stadig uvist. Ingen har meldt hende savnet, og selv om Midt- og Vestjyllands Politi har forfulgt ethvert spor, er det endnu ikke lykkedes at finde frem til kvindens identitet.

Opereret i hovedet og mangler tænderne
Midt- og Vestjyllands Politi har blandt andet via internationalt samarbejde forespurgt i op mod to hundrede lande, om kvinden skulle være meldt savnet dér, men nu har alle lande svaret retur, og der er fortsat ikke noget match.
Derfor offentliggør politiet nu yderligere oplysninger om kvinden. Blandt andet fortæller Midt- og Vestjyllands Politi nu, at kvinden ikke har tænder i munden, men medbragte et gebis i sin lomme. Derudover oplyser politiet, at kvinden har et operationsar i hovedbunden. Hun er altså på et tidspunkt blevet opereret i hovedet.

”Der er grænser for, hvad vi må oplyse om et menneskes private forhold, også selv om den pågældende er afgået ved døden. Men vi har vurderet, at vi – med henblik på identifikation af kvinden – godt kan give disse oplysninger til offentligheden”, forklarer politikommissær Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Politiet har undersøgt, om man kan spore gebisset tilbage til en tandlæge, men det har ikke været muligt. Heller ikke de efterforskningsskridt, som operationsarret gav anledning til, har bragt politiet tættere på kvindens identitet.

Signalement af kvinden
– Kvinde
– 60-70 år
– Formentlig vesteuropæisk
– Mørkt/gråt hår
– Bruger gebis
– Har operationsar i hovedbunden
– Havde lys, blå dunjakke, blå jeans og mørke sko på

Ring 114, hvis du kan hjælpe
Har du en idé om, hvem kvinden kan være, vil Midt- og Vestjyllands Politi gerne høre fra dig på telefon 114.

”Vi vil selvfølgelig rigtig gerne lykkes med at identificere kvinden, men vi er ved at løbe tør for muligheder, så vi håber, vi pludselig får det helt rigtige opkald, der kan bringe os videre i sagen”, siger politikommissær Henrik Jensen.

Politiets internationale forespørgsel er stadig aktuel, så hvis et land i fremtiden bliver opmærksom på en sag, der kan matches med den dødfundne kvinde, vil dansk politi blive kontaktet.

Intet tyder på, at kvinden har været udsat for en forbrydelse.

Kilde politi dk

  • Relaterede Artikler

    Personbil kørt igennem en væg til en garage i Tørring

    Brandvæsenet kaldt til mindre forurening i Uldum

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Du gik glip af

    Personbil kørt igennem en væg til en garage i Tørring

    Personbil kørt igennem en væg til en garage i Tørring

    Brandvæsenet kaldt til mindre forurening i Uldum

    Brandvæsenet kaldt til mindre forurening i Uldum

    Brandvæsenet kaldt til mindre Brand i Ringsted

    Brandvæsenet kaldt til mindre Brand i Ringsted

    Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapport den 18 april 2026

    Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapport den 18 april 2026

    Fyns Politi har anholdt en person for trusler mod efterskoler

    Fyns Politi har anholdt en person for trusler mod efterskoler

    Brandvæsnet kaldt til melding om gårdbrand

    Brandvæsnet kaldt til melding om gårdbrand

    Alvorligt færdselsuheld to personer er afgået ved døden

    Alvorligt færdselsuheld to personer er afgået ved døden