To 16-årige kendt skyldige i overfald på skole i Horsens

Retten i Horsens har i dag afsagt dom i en sag om et knivoverfald i Horsens den 10. december sidste år. Her overfaldt to maskerede personer en 15-årig dreng, der blev ramt af knivstik og peberspray.

To 16-årige drenge er i dag kendt skyldige i at stå bag et voldeligt overfald på Bankagerskolen i Horsens den 10. december 2024.

De to var tiltalt for i forening eller efter fælles forståelse at have stukket en 15-årig dreng i ryggen og på armene med en kniv samt sprøjtet peberspray i ansigtet på ham.

Drengene var også tiltalt for overtrædelse af knivloven og våbenloven, idet de var i besiddelse af en kniv samt en peberspray eller lignende. Derudover var den ene af de to tiltalt for forsøg på grov vold på Fårupgårdvej i Jelling samt for trusler, der var sendt via Snapchat. Den anden 16-årige var desuden tiltalt for besiddelse af cirka 23 gram hash samt cirka 83 gram skunk til eget brug på en adresse i Horsens.

Retten fandt de to skyldige i samtlige forhold og lagde angående episoden på skolen blandt andet til grund, at vidnerne var sikre og troværdige og gav en utvetydig genkendelse af de tiltalte. Oplysningerne fra vidnerne var desuden støttet af oplysningerne fra politiets efterforskning.

Ved retten blev den ene 16-årige idømt 10 måneders ubetinget fængsel samt tillægsforanstaltning om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet for grov vold, forsøg på grov vold, trusler og overtrædelse af knivloven samt våbenbekendtgørelsen.

Den anden 16-årige blev idømt en ungdomssanktion for grov vold, knivloven og våbenbekendtgørelsen samt lov om euforiserende stoffer til eget forbrug.

Dommen indebærer desuden, at seks knive, to telefoner og euforiserende stoffer konfiskeres.

De dømte modtog begge dommen.

Kilde politi dk

Billede arkivfoto fra den 10 December

  • Relaterede Artikler

    Brandvæsenet Kaldt til brand i en skraldespand i Næstved

    Midt og Sydsjællands Brand og Redning Station Næstved…

    Brand ved grillbar i Randers

    Politi, brand samt redning er sent søndag aften…

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Du gik glip af

    Brandvæsenet Kaldt til brand i en skraldespand i Næstved

    Brandvæsenet Kaldt til brand i en skraldespand i Næstved

    Brand ved grillbar i Randers

    Brand ved grillbar i Randers

    Voldsom brand i en gård i Hornsyld

    Voldsom brand i en gård i Hornsyld

    Han er fundet. Politiet efterlyser Jørgen, som er gået fra et plejehjem i Brædstrup

    Han er fundet. Politiet efterlyser Jørgen, som er gået fra et plejehjem i Brædstrup

    Industribrand i Frederiks øst for Karup

    Industribrand i Frederiks øst for Karup

    Bilbrand i Aalborg torsdag eftermiddag

    Bilbrand i Aalborg torsdag eftermiddag

    Gylleudslip ved mark i Klovborg

    Gylleudslip ved mark i Klovborg