Politiet efterlyser vidne til voldtægt af 16 årig pige i tog

Politiet leder efter et vigtigt kvindeligt vidne, som kan have oplysninger i en sag om voldtægt begået mod en 16-årig pige på toilettet i et regionaltog. Vidnet påtalte mandens opførsel i kupéen efter voldtægten.

En 16-årig pige blev den 7. januar 2025 voldtaget af en mand på toilettet i et regionaltog. Pigen søgte ud på toilettet for at slippe væk fra manden, men det lykkedes alligevel for ham at komme derud.
Politiet efterlyser et kvindeligt vidne, som var med i regionaltoget på strækningen fra Næstved Station til Østerport Station. Vidnet stod af på Nørreport Station kl. 12.48. Overgrebet på den 16-årige blev afbrudt ved, at der blev banket på toiletdøren.

Ifølge politiets oplysninger, så vidnet gerningsmanden og den 16-årige i kupéen efter voldtægten, hvor hun påtalte mandens opførsel og aldersforskellen mellem dem. Det kan også have være vidnet, der bankede på døren til toilettet.

Vidnet beskrives som: Kvinde, ca. 35 – 40 år, lys i huden, mellemblond hår der var sat op i en knold i nakken, iført mørke bukser, brunlig mellem lang jakke og bar på en rød rygsæk. Talte dansk.

“Vi har gode spor at gå efter i forhold til at identificere gerningsmanden, men det er vigtigt, at vi får kontakt med vidnet, som kan have afgørende oplysninger i sagen. For der er tale om en meget alvorlig sag om et groft overgreb på en ganske ung pige”, siger efterforskningslederen, politikommissær Kim Lech.

“Trods en grundig efterforskning har det ikke været muligt at finde frem til det kvindelige vidne. Vi har forsøgt os med overvågning og andre data, men indtil videre uden held. Vi håber derfor, at vi med denne efterlysning kan få kontakt med hende”, siger Kim Lech.

“Vi vil derfor opfordre borgerne til at sprede budskabet til alle de kender, som rejser på denne strækning, så vi kan sikre, at vidnet ved, at vi gerne vil i kontakt med hende”, siger han.

Kontakt Midt- og Vestsjællands Politi med oplysninger i sagen på tlf. 114.

Opdatering Det kvindelige vidne har nu henvendt sig til politiet og er blevet afhørt til sagen. Men det var ikke hende, der bankede på døren til toilettet. Det vidne søger vi stadigt. Gerningsmand til voldtægten endnu ikke pågrebet

Kilde politi dk

Billede arkivfoto

  • Relaterede Artikler

    Personbil kørt igennem en væg til en garage i Tørring

    Brandvæsenet kaldt til mindre Brand i Ringsted

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Du gik glip af

    Personbil kørt igennem en væg til en garage i Tørring

    Personbil kørt igennem en væg til en garage i Tørring

    Brandvæsenet kaldt til mindre forurening i Uldum

    Brandvæsenet kaldt til mindre forurening i Uldum

    Brandvæsenet kaldt til mindre Brand i Ringsted

    Brandvæsenet kaldt til mindre Brand i Ringsted

    Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapport den 18 april 2026

    Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapport den 18 april 2026

    Fyns Politi har anholdt en person for trusler mod efterskoler

    Fyns Politi har anholdt en person for trusler mod efterskoler

    Brandvæsnet kaldt til melding om gårdbrand

    Brandvæsnet kaldt til melding om gårdbrand

    Alvorligt færdselsuheld to personer er afgået ved døden

    Alvorligt færdselsuheld to personer er afgået ved døden