To anholdt for kontaktbedrageri

I går, den 27. januar 2025, indgik der over middag flere anmeldelser om kontaktbedragerier til politiet, hvor primært ældre mennesker var ofre, og man udgav sig for at være fra banken; anmeldelserne var startende i Hadsundområdet og derefter indgik de ligeledes i henholdsvis Assens, Mariager og Hobro.
”Ved 15-tiden var der således tre helt friske anmeldelser fra Hobro-området. Derfor iværksatte vi hurtigt en større politiindsats for at følge op på anmeldelserne og forsøge at pågribe mistænkte i sagen,” siger efterforskningsleder, politikommissær Mikkel Brügmann.

Og dén indsats gav pote.

For en efterforskningspatrulje spottede allerede kl. 15.43 en mand ved en banks hæveautomat inde i Hobro by, og da mandens adfærd virkede mistænkelig, rettede patruljen henvendelse til ham.

”Manden blev meget nervøs over vores tilstedeværelse, og da der samtidig blev skubbet et kort ud af hæveautomaten, hvor der fremgik et kvindenavn, må man jo sige, at manden stod med et akut forklaringsproblem,” lyder beskrivelsen af situationen fra Mikkel Brügmann.

Han blev kl. 15.45 anholdt til sagen.

En anden patrulje konstaterede, at der på en nærliggende parkeringsplads holdt en personbil med en mand i bilen.

”Også denne mand vakte opsigt, og vores patrulje rettede henvendelse til ham – og også han stod med et forklaringsproblem, da han til os oplyste, at han ventede på en kammerat, og vores indledende efterforskning på stedet kunne knytte de to personer sammen.” 

Kl. 16.03 blev han ligeledes anholdt.

I alt indløb der 11 anmeldelser om kontaktbedragerier til politikredsen i går, og de to anholdte er sigtet for disse, oplyser efterforskningslederen.

Yderligere er den ene af de anholdte også sigtet for lignende forhold begået i Midt- og Vestjyllands Politikreds, da vores gode samarbejde med kollegerne i nabokredsen har ført til mistanke om, at den ene anholdte også kan stå bag forhold omkring Viborg og Skive begået i sidste uge.

Der forventes grundlovsforhør i Retten i Aalborg senere i dag, kl. 13.00. 

Begge de anholdte er 30 år gamle, og de stammer fra Aarhus-området.

Kilde politi dk

  • Relaterede Artikler

    Bombeeksperter er til stede ved autoværksted i Aalborg

    Politiet på vej med fogedaktion i flere kommuner

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Du gik glip af

    Bombeeksperter er til stede ved autoværksted i Aalborg

    Bombeeksperter er til stede ved autoværksted i Aalborg

    Politiet på vej med fogedaktion i flere kommuner

    Politiet på vej med fogedaktion i flere kommuner

    Mediebureau dømt for at dele artikler ulovligt

    Mediebureau dømt for at dele artikler ulovligt

    Brand på kordilgade i kalundborg politiet beder folk holde afstand

    Brand på kordilgade i kalundborg politiet beder folk holde afstand

    Brandvæsenet kaldt til en gård ved Brædstrup

    Brandvæsenet kaldt til en gård ved Brædstrup

    Politiet og redning er tilstede ved Hedensted togstation efter personpåkørsel

    Politiet og redning er tilstede ved Hedensted togstation efter personpåkørsel

    Brand i lagerbygning i Hasselager ved Aarhus

    Brand i lagerbygning i Hasselager ved Aarhus